Kender du Livskrafts Camp Unite ?

EN CAMP FOR BØRN MELLEM 12 OG 17 ÅR DER HAR MISTET SIN MOR ELLER FAR TIL KRÆFT Har man mistet sin mor eller far, kan man godt føle sig anderledes eller alene – også selvom man måske har venner og familie omkring sig.
I LIVSKRAFT har vi erfaring med, at det ofte hjælper at være sammen med andre, som har været igennem lignende oplevelser som en selv. Derfor arrangerer vi Camp Unite for unge mellem 12-17 år, der har mistet sin mor eller far til kræft for mindst 6 måneder siden. Campen er gratis at deltage i. Opholdet varer 4 dage (torsdag til søndag) og vil være fyldt med gode og lærerige oplevelser – de unge skal have det sjovt, men der er også rum til at snakke om de unges tanker og følelser – hvis de har lyst. Og så får deltagerne nogle værktøjer til bedre at kunne håndtere det at have mistet sin mor eller far. Det sker alt sammen med kyndig hjælp fra frivillige, musikterapeuter uddannet fra Aalborg Universitet og med udgangspunkt i samtaleøvelser faciliteret af afdelingen OmSorg fra Kræftens Bekæmpelse. En deltagers forælder udtaler om LIVSKRAFTs projekter:
“Jeg har en datter, som har fået en oplevelse for livet, en masse viden om sig selv og ikke mindst en masse nye venner som forstår alt det, som mange andre aldrig kommer til at forstå…” HVORNÅR?
11.-14. november 2021
HVOR?
Campen afholdes på Skovly lejrcenter nær Ribe.
HVOR ER DER MERE INFORMATION?
● Du kan læse mere om Camp Unite via vores hjemmeside: http://www.livskraftcenter.dk/camp_unite
● Vil du have en visuel fornemmelse af campen, så klik dig ind på vores hjemmeside, hvor du kan se billeder fra vores tidligere projekter. Vær opmærksom på, at der også er billeder fra andre typer af camps: http://www.livskraftcenter.dk/billeder
ER DIT BARN INTERESSERET I AT DELTAGE?
Så udfyld venligst linket her: http://www.livskraftcenter.dk/tilkendegivelse_camp_unite På den måde giver du LIVSKRAFT besked om, at dit barn gerne vil deltage. Herefter vil I blive kontaktet af LIVSKRAFT. Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe til Rasmus på rasmus@livskraftcenter.dk eller 93 95 88 68, hvis du ikke helt ved, om campen er noget for dit barn. Vi håber, Camp Unite er noget for dit barn

Author: post@frivilligthisted.dk