Mindstegrundlag
Frivilligcentrene, der er medlemmer af landsforeningen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, har sammen vedtaget et såkaldt mindstegrundlag for deres arbejde. Mindstegrundlaget består af 16 udsagn om, hvilke tilbud, man kan forvente at finde i et frivilligcenter, og hvilke værdier arbejdet udføres under. Neden for kan du læse mindstegrundlaget, som vi har tilsluttet os:
Definition
1. Et frivilligcenter støtter, synliggør og formidler frivilligt socialt arbejde lokalt
Et frivilligcenter arbejder lokalt – almindeligvis dækker frivilligcentret en kommune. Frivilligcentrets formål er at være til gavn for det frivillige sociale arbejde og gøre det mere synligt for de borgere, som ønsker at få hjælp eller lave frivilligt arbejde.
Ydelser
2. Et frivilligcenter formidler frivillige til andre frivillige foreninger og initiativer lokalt
Et frivilligcenter hjælper frivillige sociale foreninger med at finde frivillige – det skal ses som et supplement til det foreningerne selv gør i forvejen. Frivilligcentret hjælper også borgere med at finde det frivillige arbejde, som de ønsker at være med i. Det sker fx gennem foreningsvejvisere, fælles annoncering og frivilligjob-oversigter.
3. Et frivilligcenter støtter nye frivillige initiativer på det sociale område
Når borgere og foreninger får en ide til et nyt frivilligt initiativ på det sociale område kan frivilligcentret tilbyde hjælp og støtte til initiativet. Det kan være i forhold til organisering, PR og markedsføring, initiativets samarbejde med andre eller økonomisk vejledning, eksempelvis i ansøgninger om tilskud fra diverse tilskudsgivere.
4. Et frivilligcenter støtter samarbejdet mellem foreninger
Frivilligcentret støtter samarbejdet mellem foreninger i lokalområdet ved bl.a. at arrangere temadage, hvor foreningerne lærer hinanden at kende. Disse temadage kan være fokuseret på gensidig erfaringsudveksling, eller de kan tage deres udgangspunkt i temaer, som skønnes relevante for de frivillige sociale foreninger. Samarbejdet kan også støttes gennem fælles arrangementer, fx et frivilligmarked.
5. Et frivilligcenter hjælper foreninger med at udvikle og synliggøre deres arbejde
Frivilligcentrene tilbyder de frivillige sociale foreninger forskellige former for hjælp og støtte. Det kan være praktisk hjælp i form af lokaleudlån, hjælp til kopiering og forsendelser og planlægning af arrangementer. Det kan også være faglige råd om PR, fondsansøgninger, frivilligpleje osv.
6. Et frivilligcenter fremmer vilkårene for det frivillige sociale arbejde
Frivilligcentret arbejder aktivt for, at der skal være bedst mulige betingelser for det frivillige sociale arbejde lokalt. Det er frivilligcentrets opgave at følge med i, hvordan kommunen udmønter frivilligmidlerne, og at der skabes en god dialog mellem kommunen og frivillige sociale foreninger. Frivilligcentret vil gerne samarbejde med lokale frivilligråd og lignende, og mange steder har frivilligcentret en servicerende funktion i forhold til et råd. Frivilligcentret vil gerne skabe positiv opmærksomhed på det frivillige arbejde og dets betydning for borgerne i lokalmiljøet. Det gør frivilligcentret – i forhold til politikere og embedsmænd i kommunen – ved gennem positiv omtale at gøre opmærksom på konkrete frivillige projekters betydning i lokalområdet.
7. Et frivilligcenter medvirker til at styrke og muliggøre samarbejdet mellem de frivillige foreninger og kommunen
Frivilligcentret vil gerne synliggøre det frivillige sociale arbejde og dets betydning over for kommunen, så politikere og medarbejdere får øje på de mange konkrete samarbejdsmuligheder. Det gøres blandt andet gennem dialog- og temamøder, hvor kommunen og de frivillige foreninger mødes og etablerer kontakter, som kan danne grobund for senere samarbejde. Mange frivilligcentre udgiver sociale vejvisere, som er en oversigt over de frivillige sociale foreninger lokalt. Det medvirker også til at øge kommunens kendskab til området.
Værdier
8. Et frivilligcenter skal have en demokratisk opbygning, hvor de lokale foreninger har adgang til indflydelse på frivilligcenters udvikling
Det er væsentligt, at de frivillige sociale foreninger kan få indflydelse på det lokale frivilligcenter. Frivilligcentret er til for borgere og foreninger, og derfor skal der være adgang til indflydelse på, hvordan frivilligcentret udvikler sig. Det kan være gennem medlemskab, fordi frivilligcentret er en medlemsbaseret forening. Men det kan også ske gennem et årligt møde, hvor frivilligcentret lægger sine planer frem til fælles drøftelse.
9. Et frivilligcenter tilstræber at være et åbent og tolerant sted, der arbejder uafhængigt af særinteresser
Et frivilligcenter skal kunne samarbejde med mange forskellige slags foreninger og frivilliggrupper. Derfor er det vigtigt, at der ikke er udefra kommende interesser, der kan sætte en bestemt dagsorden i frivilligcentret. Det kan fx være bestemte partipolitiske, religiøse og kommercielle interesser.
10. Et frivilligcenters uafhængighed styrkes af at have flere økonomiske tilskudsgivere
Et frivilligcenter opnår den mest stabile og uafhængige finansiering, såfremt der modtages støtte fra flere forskellige tilskudsgivere.
11. Den støtte, et frivilligcenter giver borgere og frivillige foreninger, bygger på et kvalificeret grundlag
Et frivilligcenter skal fortløbende ajourføre og udvikle sin viden om frivilligt socialt arbejde og om særlige forhold, der gør sig gældende i kommunen. Desuden skal frivilligcentret kunne hjælpe de frivillige sociale foreninger med fx fondsansøgninger, planlægning af arrangementer og rekruttering af frivillige.
12. Et frivilligcenter henviser til andre frivilligcentre eller selvhjælpsprojekter i forhold til opgaver, som ikke kan løses lokalt
Når et frivilligcenter ikke selv kan tilbyde de aktiviteter, der efterspørges af borgere eller foreninger, bør der så vidt muligt henvises til andre frivilligcentre eller selvhjælpsprojekter, der kan imødekomme de konkrete behov. For at kunne henvise til andre tilbud er det nødvendigt, at det enkelte frivilligcenter har kendskab til de øvrige frivilligcentre og selvhjælpsprojekters tilbud i regionen. Et frivilligcenter henviser desuden til andre foreninger, når disse skønnes at have de aktiviteter, som bliver efterspurgt.
13. Et frivilligcenter skal i sine aktiviteter bestræbe sig på at samle og inddrage foreninger frem for at konkurrere med de lokale frivillige foreningers tilbud
Et frivilligcenter skal være opmærksomt på, at de aktiviteter, som iværksættes, ikke er en unødvendig kopi af eksisterende frivillige initiativer i kommunen. Det gøres blandt andet ved at være i dialog med andre lokale foreninger og drøfte nye initiativer med de foreninger, som forventes at tilbyde lignende aktiviteter.
14. Et frivilligcenter tilstræber, at det er fysisk tilgængeligt for alle borgere
Et frivilligcenter bør være tilgængeligt for alle – dvs. at der fx er adgang med en kørestol. Frivilligcentrets økonomiske situation kan umuliggøre det, men der skal fortsat arbejdes herfor.
15. Et frivilligcenter arbejder målrettet for at alle sociale foreninger kender frivilligcentret
Et frivilligcenter er til for borgere, frivillige sociale foreninger og frivillige. Derfor er det vigtigt, at frivilligcentret altid arbejder for, at alle lokale sociale foreninger kender frivilligcentret.
16. Et frivilligcenter skal værne om den enkelte borgeres anonymitet og har tavshedspligt i forhold til medlemsorganisationernes interne forhold
Når et frivilligcenter er i besiddelse af personlige oplysninger om en borger, skal frivilligcentret udøve en tavshedspligt i lighed med andre frivillige sociale foreninger. Frivilligcentret skal ligeledes respektere og opretholde en fortrolighed over for de foreninger, som frivilligcentret samarbejder med, når det drejer sig om fx personalemæssige og økonomiske forhold.
Kvalitetsgrundlag for selvhjælp
Vores tilbud:
Selvhjælpsgrupper
er erfaringsdelingsgrupper, hvor mennesker mødes om et fælles emne eller problem.
Individuelle samtaler
er en-til-en samtaler med en frivillig, hvis opgave er at være nærværende, lyttende og ikke dømmende.
Hvem er vi?
Selvhjælpsorganisationer er frivillige organisationer, der arbejder for at give alle nogen at tale med.
Der er selvhjælpsorganisationer ca. 40 steder i landet. På www.selvhjaelp.dk kan du se, hvor vi er.
Hvorfor frivillige?
Vi prioriterer at inddrage frivillige i arbejdet, fordi det er noget andet at møde en frivillig end en professionel.
De frivillige er der, fordi de brænder for sagen, og de kan møde deltagerne uformelt og i øjenhøjde. Der er tale om hjælp til selvhjælp med støtte fra engagerede og nærværende mennesker.
God kvalitet i selvhjælpsgrupper og samtaler
– et kvalitetsgrundlag for selvhjælpsarbejdet
Indledning
Hvordan virker selvhjælp? Deltagere fortæller, at:
– de opdager, at de udover at drage nytte af de andres viden og erfaringer, også selv har masser at give.
– de får hjælp til at begynde en proces, der giver positive forandringer
– de opdager, at andre har det ligesom dem selv
– de får overblik over en svær situation
Men selvhjælp virker kun, hvis kvaliteten er i orden. Derfor har vi udarbejdet disse retningslinjer for, hvordan vi arbejder, og hvordan vi sikrer kvaliteten i vores arbejde. Selvhjælpsorganisationer, der er medlemmer af landsorganisationen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, har forpligtet sig til at overholde kvalitetsgrundlaget.
Vi har to fokuspunkter i kvalitetsarbejdet; dels metoder i vores tilbud til deltageren (afklarende samtaler, selvhjælpsgrupper og individuelle samtaler), dels udvælgelse og kvalificering af frivillige.
En afklarende samtale
Inden man starter i et samtaleforløb eller i en selvhjælpsgruppe, finder der en afklarende samtale sted. Det kan være personligt eller pr. telefon. Her taler man med en frivillig eller lederen i selvhjælpsorganisationen om, hvad man ønsker, og man får information om fx de frivillige, hvad selvhjælp er, tavshedspligt, og hvad der forventes af deltagerne i en selvhjælpsgruppe.
På baggrund af samtalen vurderer deltageren og selvhjælpsorganisationen, om selvhjælp er det bedste tilbud. Alternativt oplyser selvhjælpsorganisationen om andre tilbud.
Retningslinjer for selvhjælpsgrupper
– gruppen består typisk af 4-8 deltagere, men kan variere
– gruppen kan sammensættes efter alder, fx børn, unge, voksne, ældre
– deltagerne mødes om et fælles emne, fx sorg, ensomhed, selvudvikling, skilsmisse
– eller det kan være fysiske aktiviteter, der er gruppens omdrejningspunkt
– deltagerne fortæller kun så meget, som de har lyst til – der er tavshedspligt, så det, man fortæller, bliver i gruppen
– det er gruppen, der selv beslutter, fx hvor ofte man vil mødes, hvor lang tid gruppen skal eksistere og om man vil acceptere nye deltagere
– på de første møder deltager 1-2 frivillige igangsættere, der er kvalificerede til at sætte grupper i gang
– igangsætterne trækker sig, når gruppen er i stand til at køre selv
Retningslinjer for individuelle samtaler
De individuelle samtaler foregår på tomandshånd og som hovedregel med en frivillig. Emnerne kan være de samme, som er nævnt i afsnittet om selvhjælpsgrupper eller noget helt andet. Den frivilliges opgave er at lytte og spørge nærværende uden at dømme eller give konkrete løsninger. Kvaliteten i samtalen er at blive mødt, der hvor man er, uden krav om forandring. Her bestemmer man selv, hvad der skal tales om, og hvor meget man vil fortælle. Der er tale om et begrænset antal samtaler. Det er de to samtalepartnere, der evaluerer løbende om samtalerne skal fortsætte. Hvis der er tale om mere end seks samtaler, så er lederen med til at vurdere evt. fortsættelse. Samtalerne foregår altid på et neutralt sted i rolige omgivelser.
De frivillige
De frivillige, man møder i grupperne og samtalerne, er nøje udvalgt og kvalificerede til opgaven. Det kræver ingen særlig faglighed eller erfaring at blive frivillig i selvhjælpen, men det kræver personlige kvaliteter og evner samt løbende uddannelse og sparring på arbejdet.
Nye frivillige kommer til samtale, inden de starter
– her vurderer lederen af selvhjælp, om den nye frivillige er egnet til opgaven. De frivillige deltager i;
– et introduktions- og oplæringsforløb
– løbende træning i arbejdet i form af fx kurser, netværks- møder og diskussionsaftener
– løbende supervision
Principper i selvhjælpen
– Vi møder deltagerne der, hvor de er – selvhjælpsarbejdet tager udgangspunkt i ens egen oplevelse af situationen, og i ens styrker
– Der er tavshedspligt, og vi fører ikke journal
– Vi er uafhængige af offentlige, behandlingsmæssige, politiske og religiøse interesser
