At være frivillig

Frivilligt arbejde gør ikke kun en forskel for dem, du hjælper. Du bliver en del af et fællesskab og arbejder med opgaver og mennesker, der kan give dig anderledes erfaringer og oplevelser.

I FrivilligThy giver vi dig overblik over frivillige opgaver i kommunen, så du kan finde netop det frivillige arbejde, der bedst matcher dit liv og dine interesser.

Frivilligt arbejde gør ikke kun en forskel for dem, du hjælper. Du bliver en del af et fællesskab og arbejder med opgaver og mennesker, der kan give dig anderledes erfaringer og oplevelser.

 

 

Du kan være frivillig, også når du modtager offentlige ydelser. Se reglerne her

 

Har du lysten til at lave frivilligt arbejde?

Men synes du samtidig det er svært at forpligte sig til nogle faste ugedage, eller er du ikke sikker på, hvad det indebærer? Så er det ikke en hindring. FrivilligThy søger ad-hoc frivillige til at løse simple frivillige opgaver at kort varighed. Vi kalder det at være Frijobber.

Hvad betyder det?
Du har muligheden for at melde dig som Frijobber. Så kommer du på en liste, hvor du vil blive kontaktet løbende, når der er en frivilligopgave der passer med dine ønsker.
Alle frivillige vil komme til en forsamtale, inden de kommer på kontaktlisten. Her har man mulighed for at ønske en bestemt type arbejdsopgaver eller melde ud, hvilke tidspunkter det passer bedst. Har du bestemte ønsker til arbejdsopgaverne og omfang, vil du kun blive kontaktet angående disse. Hvis du er nysgerrig og ønsker at hjælpe bredt, er der også mulighed for det. Ligesåvel er der mulighed for at indsnævre sine ønsker senere.

Hvad kan en opgave være?
Opgaverne vil være efterspurgt af sociale foreninger, kommunen eller enkelte personer. Alle opgaverne er kan-opgaver og ikke skal-opgaver. Det vil sige vi løser ikke opgaver som professionelle ellers tager sig af, men opgaver der giver lidt ekstra hjælp og støtte.
Der kan eksempelvis være et enkeltstående behov for en ledsager eller kørsel, brug for hjælp et par timer i tombola til torvedage, praktisk hjælp eller andet. Fælles er, at det drejer sig om en afgrænset periode og opgaverne kræver ikke nogle særlige kvalifikationer at løse.

Hvordan fungere det?
Når du melder dig som Frijobber, vil du blive registreret på vores kontaktliste. Herefter vil du få en mail eller sms når der kommer en opgave. Er det noget for dig og kan du den dag, melder du dig til opgaven. Herefter vil du få yderligere detaljer eller kontaktinformation.
Man forpligter sig kun til én opgave af gangen.

Hvem er du?
Vi søger alle typer frivillige. Der er både opgaver i hverdagene og i weekenderne, i dagtimerne og om aftenen. Nogle typer opgaver kræver du har kørekort. Nogle opgaver vil være oplagte som en weekendaktivitet, som du kan lave med en ven/veninde eller tage familien med.

Kontakt
Har det interesse, kan du kontakte FrivilligThy på tlf. 97911877